mandag den 4. november 2013

Dyrehold og svampenedbrydning opgave efterår 2013

BVi har på indkaldet den 26. og 27. oktober ud over dukkefremstillings-opgaven, fået til opgave at have et dyrehold, eller i det hele taget arbejde i processer med dyr og planter. Jeg er i gruppe med Christa og Pia, og vi aftalte, at vi vil fokusere på nedbrydning. Christa og Pia har begge valgt regnorm og nedbrydning. Jeg valgte svampe og nedbrydning, men har siden hørt fra underviseren, at jeg må skaffe mig et dyrehold også. Så jeg vælger at lade en eller to regnorme flytte ind i mit svampe-projekt. Første fase er tilblivelsen af svampeprojektet, siden vil jeg beskrive mere om dyreholdet. Til mit projekt har jeg fundet relevant litteratur på siderne http://skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=2867 og.http://www.svampeatlas.dk/

Projektet skydes igang med en gåtur ved min biotop i Marbæk. Der er masser af svampe i skovbunden, og med kurv, kniv og kamera, går min søn og jeg igang med at indsamle disse sjove naturfund. 
Her finder vi en svamp og en østers liggende ved siden af hinanden i skovbunden. Østersen vidner om, at stranden er under en kilometer borte. Salt og grannåle blandes i luften, og giver rigeligt liv til sanserne.

Her er blevet samlet lidt forskellige svampe ind.

 Nogle smadrede svampe ligger i skovbunden. Måske er det et dyr, der har været på spil?!

 Vi lægger første hold svampe og blade til tørre på avispapir.

 En fugtig træstub på biotopen.

 Efterårets flotte farver og former.

 Røde bær på fugtig bund af jord og blade.

 Vi er klar til at starte forsøget med svampenedbrydning. 

Her ses "dagens fangst" på biotopen. Vi har fundet masser af svampe, blade, mos, bark og bær. Alt skal indgå i forsøget.

 Forsøget kræver alle ovenstående dele, samt jord (gravet op i haven) revet gulerod, en skive brød og en kapsel.
 Denne svamp prøver vi at identificere på www.svampeatlas.dk. Nedenfor ses en svamp, vi mener kunne være identisk med den fundne. Vi er dog lidt i tvivl, da ovenstående svamp ikke helt har den gas/svovl-lugt, som det beskrives, at en Svovl-ridderhat har. Men den er gul i kødet, så det kunne godt være den...

... Men det ses tydeligt, at svampen nedenfor, ligesom svampen på billedet, har identiske sporer, og stammerne minder om hinanden. 



 Gul i kødet

 En større samling... Vi plukkede dem fra barken på en træstub

 Her har vi blandet alle delene i en potteskjuler, som det stod beskrevet i opgaven. Nu skal vi observere dagligt, og sørge for at krukken står lunt og holdes fugtig. Vi skal undersøge, hvad der sker med svampen, og må anskaffe os en lup.

Denne besynderlige orm, med et sort hovede, fandt vi i en af de svampe vi plukkede første gang vi vandrede på biotopen. Svampen havde ligget en periode på nogle uger på terrassen hos os, og da jeg ville tage den op og se den, fandt jeg ormen der. V har ikke kunnet finde ud af, hvad det er for en orm. Min søn er igang med at søge efter denne oplysning på nettet.

På denne lort, som vi gætter er fra et rådyr, fandt vi hvad vi tror er svampehyfer. Det er de hvide tråde man ser. Vi lod lorten ligge, men den kunne reelt godt have indgået i nedbrydningsforsøget, hvis vi turde! :-)



To uger henne i projekt svampenedbrydning ser der således ud i krukken.

Brødet har dannet hyfer

Svampen begynder at nedbrydes

Kapslen ligger der stadig. Gulerod virker ikke til at have ændret meget karakter

1/12/13 Regnorm-projekt.


Jeg valgte at blive hjemme i haven og udføre mit Regnorm-projekt. Her kunne jeg sammen med mine børn udforske, hvad der sker under jorden i vores egen have, og måske være heldige at finde nogle regnorm.

Materialer: Til projektet brugte vi en glaskrukke, en lille skovl, sølvpapir til låg, et kamera, en revet gulerod, en hvid tusch, og ikke mindst naturens råmaterialer;jord,sand,vand,tørrede små grene og blade, samt regnorm, 

Her ses krukken, som de næste dage skal huse nogle regnorm!


Ved at grave lidt i jorden, titter allerede de første små regnorm frem.


Der graves med den lille blå skovl!


Huller i jorden, som vi bedømmer må være regnorme-gange.



Halløjsa du der, velkommen til overfladen:-)

Vi graver næsten ned til kineserne!


De små orm snor sig rundt, ikke helt tilfredse med al det lys. Vi har nemlig læst at regnorm ikke kan lide lys! 


Vi samler fem regnorm, og nu skal vi så have bygget deres nye hjem op. Vi starter med at fylde et lag sand i glaskrukken. Sandet er godt fugtigt, da en regnskylle har oversvømmet sandkassen. 


Ned i krukken med sandet!

Det skal skiftevis ligge sand og jord i krukken, og Regnormene skal sættes ned i krukken imellem de nederste lag, så det er ved at være tid!

Hvad gemmer sig i denne klump jord?

Fundet! En regnorm, minsandten:-)
Der var den jo, lille, men man kan ane den med dens lidt rødlige farve. 

Så kom den op på skovlen, og klar til at blive sat ned som den første.

Ned med sig!

Sådan! Velkommen til dit nye hjem for de næste dage, Hr. Orm! :-)

En anden lille fætter. Sådan, ned til dine artsfæller!

Og tredje mand på holdet!

Fjerde mand vil ikke sådan lige hundses med. Den er standhaftig, og holder fast med skovlen.... Med sit regnorm-slim:-)

Femte mand er en lille knøs:-)

Ned med sig! De andre orm ligger rundt om i jorden.

Så fylder vi flere lag sand og jord på krukken.

Så er vi færdige med at fylde på, og vi kan tage krukken med regnorm med ind i huset.

Her markerer vi, sådan cirka, hvor der er sand og hvor der er jord. Det vil måske senere vise sig, at Regnormene flytter rundt på det?!

Nu til maden! 

Vi river lidt gulerod, og smuldrer det ud på toppen. De små mestre bliver måske sultne under opholdet. 

Vi bruger stanniol til at lukke for krukken. Prikker små lufthuller i.

Og bagefter sætter vi krukken ned i en Tom papkasse, da regnorm bedst kan lide mørke. Og hvis vi skal kunne give dem de bedste forudsætninger for at opføre dig som normalt, kræves der mørke. De skal også have fugt, men både sand og jord var meget fugtigt da vi samlede det. Vi kan evt. spraye lidt vand ned i krukken undervejs. Men i hvert fald skal krukken stå irørt 2-3 dage, hvorefter vi så kan tage et kik til de små slimede væsener.

Men for nu er det bedst at lade dem få ro i mørket, så vi kan få det bedste ud af vores projekt.



2 kommentarer:

  1. Det ser rigtig spændende ud alle de ting du har fået samlet. Her får man også et indtryk af at svampe ikke bare er dem der ser fine ud med hvis stilk og røde hatte:-)

    SvarSlet
  2. hold da fast.. godt arbejde !!!

    SvarSlet