torsdag den 16. januar 2014

Seminar 10.1.2014 Bålmad


Emnet var bålmad. Vejret var som det kan forventes i januar. Regnfuldt og mørkt. Men der kom gang i bålene, og vi gik til gryderne. Trine, Christa og jeg havde meldt os til at lave smøreost og knækbrød a la dengang i stenalderen. Eller måske nærmere som man ville gøre idag, for eksempel som hjemløs. Vi stiftede bekendtskab med flere ovn-variationer: sydeovn, røgeovn, brændeovn, grydeovn mv. 

Knækbrød med tang og kerner. 

Her er vi ved at samle ingredienser til knækbrød. Følgende foto illustrerer opskrift og fremgangsmåde:
En klat dej hældes ud på bagepapir
Christa trykker dejen flad
Ruller med et paprør jeg fandt i værkstedet
Så skal der skæres firkanter
Det er da blevet rigtigt godt!
Så skal knækbrødsdejen passes ned i en tærteform specielt beregnet til bålbrænding
Det kunne blive til tre forme
Ida har fået gang i bålet
Gryden sættes over bålet
Under låget er lagt et lag sand. Det skal forhindre formen med dejen i at blive brændt helt under bunden.
Dejen til knækbrød er lagt i formen, og nedsat i gryden, da sandet er varmt nu.
Her ses det færdige resultat: supergode knækbrød med tang. De blev en stor succes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar