tirsdag den 25. februar 2014

Jord til Bord - Vikingemad

Et halvt kilo Viking i hænderne - sådan da!

Jeg er i gruppe med Pia, Christa og Trine, og vi har valgt os ind på emnet Vikingemad. Vi skal gennem dette forløb forestille os, at vi fremstiller forskellige brødsorter, ost og smør sammen med SFO børn. Ikke med vikingebørn, men med nutidens SFO børn. Hvilket kunne være interessant, både tanken om ægte vikingebørn i køkkenet, men også helt Up-To-Date SFO børn....hvis bare vi havde haft den fornødne tid til at arrangere et sådant praksisforløb. Men vi fremstiller ikke desto mindre maden, og for mit vedkommende inddrager jeg mine egne børn på fem og elleve. Så kommer der små børnehænder ind i processen, og jeg får prøvet forløbet af sammen med andre end bare mig selv. Det er så hyggeligt at sysle i samvær med andre, specielt børn! I det følgende vil I kunne se opskriften illustreret, taget fra den udmærkede hjemmeside www.ribesvikinger.dk hvor vi har hentet inspiration til forløbet.
Der vil løbende blive indsat billeder og kommentarer her på bloggen. Læs endelig med!

Tyndbrød (knækbrød)

0,5 kande lunken vand
6 kopper rugmel
6 kopper hvedemel
1 skefuld salt
1 skefuld stødt kommen
3 kopper rugmel til udrulning af dejen
Alle ingredienserne æltes sammen. Hvis man ønsker tyndbrødene store og runde, deles dejen op i 20 stykker og formes til boller. Der strøs rigeligt med rugmel på bordet, og hver bolle rulles ud med en "træstok" (30 cm x 6 cm lige, afbarket gren). Der kan eventuelt laves et hul i midten af de runde tyndbrød med en udstikker, så de kan opbevares på en afbarket rundstok. Ellers rulles dejen ud i passende stykker og skæres i aflange firkanter. Ildstedet, som har været opvarmet i længere tid, renses for trækul og aske, og der fejes grundigt med en gåsevinge. Tyndbrødene kommes direkte på det opvarmede og rengjorte sted, og de vendes, når de er lysebrune. De er færdigbagt, når brødene er sprøde.
Tyndbrød er hurtige at servere med kærnet smør, ost, lufttørret skinke eller honning. Tyndbrød kan også gemmes i længere tid i en tillukket "brødæske" af birkebark eller "brødkasse" af træ.

Tanker om ildstedet - bål og brand!

Jeg vil ikke sige, jeg IKKE har tænkt kuglegrillen ind i denne process. Den var mit første påskud. Mon den kunne bruges i mangel af mere autentiske varmeanlæg? Men ved gen-overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok hellere måtte trække på andres erfaring og viden udi det Viking'ske... Så jeg snuser lidt videre i Vikingetiden, og forhåbentligt kommer jeg op med en genial idé til ildsted i baghaven. To be continued.....

onsdag den 19. februar 2014

Leropgave - funktionalitet og æstetik.

Denne opgave handler om at fremstille en funktionel og en æstetisk del af ler.
Jeg skal straks advare om, at jeg ikke udgiver mig for på nogen måde at mestre færdigheder udi arbejdet med ler. Sidste gang jeg havde ler i hænderne, var da jeg lavede en lerkrukke i SFO'en (og jeg var eleven!)

Den funktionelle del - Jeg vil skabe alfabetet af ler, da jeg er interesseret i Montessori-pædagogikken, og vil kunne bruge dette redskab i mit videre arbejde med børn.
Den æstetiske del - Jeg har nogle yndige tulipaner stående i en tulipan-vase på bordet. Der er ikke noget smukkere end tulipaner, synes jeg. Derfor får jeg den idé at skabe en miniformat af tulipanvasen. Det er lidt svært, specielt når man mangler en drejebænk, tænker jeg. Men jeg tager fat, og resultatet ses længere nede.

Montessori redskaber i ler.

Maria Montessori (1870-1952) var en italiensk pædagog, læge og samfundsdebattør, som udtænkte sin helt egen pædagogik. Dens udførelse startede i Rom i slutningen af 1800-tallet, hvor hun var leder af et hjem for mentalt udviklingshæmmede børn. Hun erfarede kort sagt, at børns intellekt styrkedes ved aktiv medinddragelse af børnene i hverdagen. Fra at bruge sin pædagogik på mentalt udviklingshæmmede, begyndte hun efterhånden også at bruge de på normalt begavede børn. Det skulle ikke alene være underviseren der ar aktiv, men børnene skulle selv have opgaver, og materialer og redskaber skulle føles på og bruges af barnet selv. Børnenes sans for form og funktion skulle styrkes gennem barnets selvstændigt udførte arbejde, samtidig med at barnet også lærte at holde orden og arbejde selvstændigt. 
Jeg vil ikke komme dybere ind på Montessori pædagogikken her, men har valgt at fremstille alfabetet i ler, med udgangspunkt i Montessori.

Bogstaver fra alfabetet bruges til at føle på, og tage op foran sit blik, så de bliver genkendelige, imens man leger med udtalen. Bogstaverne kunne være "gemt" i en stofpose, således at det var en overraskelse for barnet, hvilket bogstav det fik fat i. Det ville også være muligt for barnet frit at sidde og sammensætte bogstaverne og dermed danne nye ord, uden at være styret af en pen.

Normalt ville bogstaver måske være fremstillet af pap/papir der lamineres, eller sågar plast. Men jeg vælger at fremstille dem i ler, og vil gerne senere give dem en farve, så de er mere indbydende. Det kunne være røde vokaler og blå konsonanter.




Jeg bruger en kagerulle til at flade lerstykkerne ud, så jeg kan gå igang med at skabe alfabetet.







De tre første bogstaver er skabt!





N - for Nærbillede :-)


En klump rester.


Godt igang!




Denne lille lerfigur skabte Nicholas :-)


Benjamin er igang med at kreere, det smitter af når mor er igang.



Den æstetiske ting blev en miniformat af en tulipanvase.



Så glemmer vi ikke materialet:-)


Børn og ler.

Ler er nok verdens ældste formbare materiale, og kan leges med af børn i alle aldre. Også voksne!:-)
Sanserne, motorikken og koncentrationen styrkes i arbejdet med det bløde materiale, som man kan trille, trykke, forme eller glatte på. Det er stort at skabe noget helt unikt, noget der er helt ens eget værk, ud af en klistret klump ler. Gode oplevelser sammen med andre børn og voksne, er hvad arbejdet med ler byder på.

Idé og information bl.a. fundet her:
http://www.montessorimaterials.org/
http://www.emu.dk/modul/modellering-med-ler





søndag den 16. februar 2014

Biotop 5 opgave - Friluftsliv

 Tur til Marbæk Plantage og havet ved Sjelborg strand.

I denne opgave er vi på studiet blevet opfordret til at søge ud i naturen, gerne på biotopen, og udforske det spændende friluftsliv der byder sig til. Selvom vinden blæste kraftigt netop denne søndag i februar, og de fleste andre i området var taget på tur til Henne Strand for at se de to strandede hvaler, tog børnene og jeg turen til Marbæk plantage. Idag ville vi lave en friluftsaktivitet ved vandet på Sjelborg Strand.


Vi kører som altid et smut forbi Marbækgaard og hilser på de søde geder der græsser i indhegningen. Nogle gange er de gemt væk omme bagved, i deres gedebur. Men idag var de fremme.


Da vi kom til Sjelborg Strand, gik vi en tur til bålpladsen, hvor vi om sommeren griller pølser. Idag var det koldt og blæsende, men vi legede sommer, og lagde sten på grillen i stedet for rigtigt kød. 


Et kik hen langs Sjelborg strand.


Gang i motorikken:-)

Når drenge nu ER drenge, siger det sig selv, at man ikke bare går forbi et potentielt godt klatretræ, når man ser et! Man skal da op og kravle, træne balancen og mærke vinden ordentligt i kinderne deroppefra.
Så er det godt, der er et væld af kravle-træer i Marbæk. 




Go´davs rødtop! Du får vidst rigtigt rusket pelsen idag:-)



Mandala i sandet...

Aktiviteten idag skulle involvere samarbejde, koncentration og som altid brugen af sanserne. Og til at kunne fuldføre aktiviteten havde jeg taget to af mine drenge med til stranden. Jeg havde fået den idé, at vi kunne lave Mandala mønstre i sandet. Vi har set billeder af Mandala mønstre i  malebøger og ophængt som plakater rundt omkring, for eksempel på biblioteket,  men for at vide lidt mere om mønstrene og deres betydning, søgte vi information på nettet. Vi fandt ud af, at disse ofte meget farverige mønstre, bruges i Østen, af for eksempel buddhister, hinduister og hos nogle indianske stammer, som et mønster for meditation. Mandala betyder "cirkel" på det indiske sprog Sanskrit. Mønstret ses gerne indsat i en firkant, og med åbning til "de fire verdenshjørner" som vist nedenfor.

Mandala
(Billedet lånt fra "skoveniskolen.dk)

Her ses to sten i hånden på Nicholas. Han vil rigtigt gerne have dem med hjem, når vi er færdige med vores aktivitet. De ligner næsten kartofler, men er jo helt hårde.


Benjamin finder en sten, han snes er rigtigt fin, den vil han også have med hjem.


Vi finder et område i sandet, vi glatter ud med hænderne. Det skal udgøre "tegnebrættet" til vores Mandala mønstre.


Lige et kik til området, imens børnene ivrigt samer sten til mønstrene.


Her er Benjamin og Nicholas i fuld gang med at danne flotte mønstre i sandet. De går utroligt meget op i arbejdet, og låner hinanden sten, der passer til hinandens mønstre.


Benjamin påbegynder sit Mandala mønster. Det første mønster han får lavet, er han ikke tilfreds med. Han tegner et nyt. Vi bruger hukommelsen og husker hvordan mønstrene ser ud, vi har ikke medbragt en skabelon.


Her er noget der kan bruges...


Her er drengene godt igang. Nicholas har fundet plads til den ene store sten.


Og der arbejdes...Imens vinden suser os om ørerne. Jeg er også med til at lave mønstre, men agerer fotograf indimellem:-)


Alle de flotte farver der findes i stenene. Nogle er store, andre små. Der er runde, skarpkantede, forkantede sten. Vi taler om, at nogle sten ligner rav, andre ligner perler, og hvor kan man finde på mange ting at bruge stenene til.


Endnu et mønster tegnes i det kolde, fugtige sand.


Tid til at dekorere...



Her er et færdigt Mandala mønster!


Også her!


Og her!


Vi fik en sjov fælles oplevelse ud af naturen idag. Det var bidende koldt ved Vestkysten, og vi trak huerne helt ned til øjnene, men hvor er det fantastisk at bruge naturen til leg og læring. Børnene var opslugte af at tegne mønstre, føle på sten og hjælpe hinanden med at passe stenene ind til deres mønstre. Man kunne tage aktiviteten med hjem, altså i hukommelsen, og hjemme tegne Mandala mønstre med tusser i flotte farver. Elle man kunne sågar samle stenene, og lime dem på en træplade, så man altid havde sit naturlige Mandala mønster.

Vi tog "kartoffel"-stenene med hjem, og brugte dem som en sags trommer. Ved at banke dem mod hinanden, opstod en spændende lyd, og drengene kunne lide tanken om, at stenene næsten kunne indgå som et instrument. Benjamin er optaget af trommer, og har selv et trommesæt på værelset. Ham og lillebror kunne nu tromme sammen:-)

Idé og information fundet på:
www.skoveniskolen.dk

fredag den 17. januar 2014

Museumsopgave: Besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.





Som bosat i Esbjerg, tæt på et af Danmarks mest besøgte museer, Fiskeri- og Søfartsmuseet, er det oplagt at vælge dette museum til opgaven i VNT.
Mit kendskab til museet er stiftet via utallige besøg gennem årene, med familie og venner. Det skal nævnes, at jeg i min første praktik i Nordalsparkens Børnehave, samlede en lille gruppe børn, og cyklede ud til museet sammen med en kollega på to Christianiacykler. Jeg havde blandt andet som mål at planlægge og udføre en aktivitet, som kunne give børnegruppen en oplevelsesrejse, og muligheden for at bruge den tilegnede viden i et arbejdsforløb hjemme i institutionen efterfølgende. Mere om den aktivitet til sidst i opgaven. Nu først til mit besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og mødet med Asbørn Holm, den rare og imødekommende Museumsformidler.

Fakta om museet:

Fiskeri- og Søfarstmuseet er en selvejende kulturinstitution i Esbjerg i Vestjylland, også kendt under navnet Fiskerimuseet. Museet blev stiftet i 1962, og i 1968 åbnedes dørene for de første besøgende. Museet er statsanerkendt som kultur- og naturhistorisk specialmuseum. Der var i begyndelsen en fiskerihistorisk udstilling, samt et saltvandsakvarium. I 1976 udvidedes museet til også at huse et Sælarium, og i 1989 blev første etape af en Frilandsafdeling indviet. Denne afdeling er siden videreudviklet. Museet har også en forskningsenhed, som har eksisteret siden 1994, og siden 2000 har museets forskningsenhed samarbejdet med Syddansk universitet under fællesbetegnelsen Center for Maritime og Regionale Studier (CMRS).
I 1999 blev der bygget en ca. 2000 kvadratmeter stor 5 etagers museumsblok til bygningen. Museumsblokken huser søfartsudstilling, bibliotek, kontorer, undervisningslokaler, særudstillingslokaler og meget mere. I 2002 åbnedes et renoveret og udvidet saltvandsakvarium, og i juni 2013 fik sælariet en modernisering.
Museets ansvarsområder er som følger: Dansk fiskeri, dansk offshore, dansk havmiljø, danske havpatedyr, vestjysk søfart, vadehavets kultur- og naturhistorie.

Fakta om Asbjørn Holm, museumsformidleren:

Asbjørn Holm har været ansat på Fiskeri- og Søfartsmuseet de sidste 6 år, og arbejder som museumsformidler. Hans primære kontaktflade er institutioner som børnehaver og skoler. Asbjørn er uddannet naturvejleder, og har flere års erfaring med arbejdet i naturen og området omkring Vadehavet. Missionen med Asbjørns arbejde er, som han forklarer det, at vise børn og voksne, at der ikke er nogen grund til at være naturforskrækket. Naturen har en masse oplevelser at byde på, og med et åbent sind, nysgerrighed og lyst til at undersøge, kan man gøre nogle spændende fund og erfaringer i naturen. Han mener, det er børns ret at få lov at undersøge og prøve alt i naturen. Udeliv og kendskab til naturen har stor betydning for børns udvikling, forklarer han.


Et undervisningsforløb på Fiskeri- og Søfartsmuseet:

Vi starter vort møde fredag morgen med en rundvisning i undervisningslokalerne. De ligger i de ældste del af museet, og er blevet fornyet med tiden. Store, lyse rum med tavle, whiteboard, tilslutning til projector og nyere møblement. Jeg tog et par billeder af lokalerne, som ses nedenfor.



I lokalerne findes forskellige udstoppede fisk, skeletter, skaller og forstørrelsesglas, genstande som vidner om Vadehavets historie, og ikke mindst akvarier med saltvandsfisk. Fiskene på museet er fisk man finder i farvandet omkring os. Jeg spørger Asbjørn, hvordan han typisk sammensætter et undervisningsforløb for børn. Han forklarer, at hvis det er en børnehave der kontakter ham om et forløb, vil han typisk anbefale grupper på 5-7 børn, i følgeskab med to pædagoger. Hans erfaring er, at større grupper vil gå "i fisk" og børnene vil hurtigt miste koncentrationen. Derimod modtager han gerne større grupper, når det er skolebørn. Der kan gruppen sagtens tælle 20 børn. Han lægger vægt på, at børnene får brugt så mange sanser som muligt i et forløb på museet. Han beder pædagogerne gøre op, inden de kommer på museet, hvilket område de ønsker undervisning i. Der er flere muligheder. Sælerne er en ting, akvarierne med fiskene en anden, eller det fiskeri-historiske, med udstillingerne. Sidst men absolut ikke mindst, er det muligt at gå til Vaden, på den anden side af Strandvejen, ved foden af De Hvide Mænd. Der kan børnene lave en række fysiske aktiviteter, få gang i sanserne, finde dyr, skaller og bare nyde at løbe i bakkerne.
Det er en umulighed at nå rundt om alle områder på et enkelt besøg, og det vil forvirre børnene.
Blandt fiskene i undervisningslokalet er Ulken eller Stenbideren. De er så tamme fisk, at de kan tages op af vandet og holdes i hånden. De kan klare sig uden vand i op til en time. Nedenfor ses Stenbideren, der gerne lader sig klappe på sit ruge skæl.




Asbjørn fortæller, at når han skal forklare børnene hvorfor denne fisk hedder en Stenbider, gør han det med den animerede illustration på billedet, hængende på ruden i lokalet. Stenbideren bider sig fast til stenen, som en sugekop. Den har et venligt udtryk, og det gør børnene trygge. Måske endda trygge nok til at prøve at holde den levende udgave i hånden, eller klappe den kærligt efterfølgende. Her ses illustrationen.


Aktivitetsforslag:

Typisk vælges undervisning i det helt jordnære til børnehavebørn. Her lægger Asbjørn vægt på, at børnene får brugt sanserne og får øjnene op for, at naturen er lige ved hånden, og bare venter på at blive udforsket.

  1. I undervisningslokalet findes store krukker med skaller i forskellige størrelser. En gruppe børnehavebørn får til opgave at lave fantasidyr af skallerne. De kan lime, male og sætte sammen, som de synes bedst. Hjulpet på vej af Asbjørn og pædagogerne. Måske fortæller Asbjørn en historie imens børnene arbejder med deres skalleprojekter. Ellers er selve fordybelsen i sig selv beskæftigelse nok. Denne aktivitet er specielt egnet til børnehavebørn. Man kan runde besøget af med at få lov at se akvarierne med fisk, og klappe de tamme af slagsen.
  2. "Bund til mund" er en populær aktivitet, som egner sig til børn i alle aldre. Her er man først ved akvariet og ser, hvordan rødspætterne lever på bunden af vandet, og begraver sig i det fine sand                                                      Derefter går man i undervisningslokalet, og ser nogle fangede rødspætter, som skal forberedes til stegning på panden. Imens børnene går i museets kantine, hvor et stort bord med ingredienser til panering af rødspætterne er linet op, gøres fiskene klar. Børnene får lov at vende fiskene i rasp og æg, og det er så stedets kok der sørger for stegningen. Siden skal børnene spise de fisk de selv har været med til at tilberede, og det er en succes. Selv de børn der startede med at sige, de ikke kunne lide fisk, spiser nu med stor nydelse! Asbjørn understreger vigtigheden af at børn ved hvor deres mad kommer fra. Det kunne alternativt til fiskestegning handle om grisen i stalden, der slagtes og spises. Børn idag oplever ikke rigtigt hvor det kød de spiser, kommer fra. Kødet er allerede tilberedt, når det hentes i køledisken i supermarkedet. 
Undervisning i institutionerne:

Asbjørn synes det er vigtigt at få trukket børn og voksne til Fiskeri- og Søfartsmuseet, da det jo giver museet den nødvendige anerkendelse og grobund for overlevelse i sidste ende. Men han påpeger vigtigheden af, at pædagoger tør give sig i kast med arbejdet i og med naturen, ude i institutionerne. De skal skille sig af med naturskrækken, og forholde sig mere åbent og undersøgende, og være forbilleder for børnene, som jo farves og smittes af den mening de voksne har om naturen.

Mitvadehav.dk - en undervisningsportal for pædagoger og lærere:

Fiskeri- og Søfartsmuseet har i samarbejde med blandt andre Esbjerg Kommune og andre kultur- og naturinstitutioner i vadehavsområdet udviklet et tilbud til børnehaver. Tilbudet hedder Mitvadehav.dk og omdrejningspunktet er hjemmesiden, hvor man kan hente inspiration til undervisning og aktiviteter. Pædagoger kan tilmelde sig et kursus i at arbejde med temaer fra hjemmesiden. Ud over at henvende sig til børnehaver, rækker tilbudet også ud til skolerne. Overordnet set indeholder tilbudet fire temaer, nævnt nedenfor:

  1. Det store ta' selv bord
  2. Tidevand og landskab
  3. Menneskets liv ved Vadehavet - før
  4. Menneskets liv ved Vadehavet - nu og frem



Lidt stemningsbilleder fra besøget på museet:


Her ses et forstørrelses-apparat. Udenfor i baggrunden ses udendørs-udstillingen i fiskeri-historisk afdeling. Der er også adgang ti en supersej legeplads udenfor.

 Det ser lidt sjovt ud, at denne krabbe har fundet ej ind i et sneglehus. Hvorfor kan det mon være?

Jo, det er simpelthen fordi, at krabben venter på, sneglen dør. Når det sker, snupper krabben sneglehuset, og gør det til sit bo!

Konkylier som disse kan variere i størrelsen, og det sker at man på Vaden kan finde konkylier på størrelse med en voksen hånd. De fleste man ser er dog små.

 Fiskene i det store akvarium er mange, de er hele tiden i bevægelse, og temmelig store er de også!
Denne rødfisk ligger meget stille. Krabaten bagved ligger også stille, næsten som en del af udsmykningen på stenen.
Her ses en såkaldt Dødningehånd. den trives på bunden af havet.

Dette er en Tangborre, den er rund og med magiske små følere, der bevæger sig roligt i vandet.

Halløjsa, jeg ligner næsten en flad pandekage med øjne:-)

Aktivitet foretaget med børnegruppe i Norddalsparkens Børnehave i min første praktik:

Da jeg var  i min første praktik, i foråret/sommeren 2012, i Norddalsparkens børnehave i Esbjerg, var et af mine mål for praktikken at planlægge og udføre en aktivitet med en børnegruppe. Jeg havde valgt en gruppe, sammensat i samråd med min kollega, på fem børn, blandede drenge og piger, i alderen 2½-3 år.

Fremgangsmåde: Jeg valgte at lave en Fiske-aktivitet. Målet for mig var at give børnene en sanselig oplevelse, og noget de kunne tage med sig som en god oplevelse af at være med til at skabe noget. De skulle emlig først besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet, og siden klippe fisk og grave deres egen fiskesø i sandkassen på legepladsen. De skulle fylde vand i søen, og sætte fiskene i søen. Dernæst skulle vi prøve at fange fiskene med grene med snor, og et stykke magnet for enden. På fiskene ville der sidde et stykke metal, som magneten ville klæbe til. På den måde ville fiskene kunne fanges. Fiskene skulle klippes og farvelægges med karton og tuscher. derefter skulle fiskene lamineres, så de tålte at blive våde.

Udførelsen: En dag solen skinnede var vi to pædagoger og fem børn, som cyklede på Christianiacykler til Fiskeri- og Søfartsmuseet. Museet lå kun en spytklat væk fra institutionen. Her satte vi os på trappestenen, smed sommerjakkerne og spiste trilleis, vi havde købt i Netto på vejen. Derefter gik vi på jagt efter spændende oplevelser. Vi så fisk, sæler, gamle kuttere i fiskeri-udstillingen, så mænd der arbejdede i smedjen udenfor, og vi legede en masse på den store legeplads. Vi spiste de medbragte madpakker udenfor, inden vi cyklede trætte og mætte af oplevelser, tilbage til istitutionen.
Dagen efter læste jeg bøger som omhandlede fisk, for den selvsamme børnegruppe. Min kollega havde gjort nogle fiskestange klar, som hun havde lavet ud af nogle bambusgrene, snor og et stykke magnet for enden som krog.
Jeg klippede fisk sammen med børnegruppen, vi brugte en skabelon, og klippede fiskene af karton, som derefter blev farvelagt. Jeg hjalp børnene med at klippe, ved at bruge en hjælpe-saks. En enkelt fik klippet sin fisk helt i stykker, og set i bakspejlet gjorde det jo ikke så meget, for alene det at være i en proces var hovedsagen. På det tidspunkt var jeg dog opslugt af, at alle børn skulle opnå at lave deres egen fisk, som de senere kunne fiske op fra den sø, vi skulle til at grave i sandkassen. Min kollega sparede med mig undervejs, og fik mig til at forstå, at det ikke altid skal gå som forventet. Det måtte jeg senere erfare, under gravearbejdet og det senere arbejde med at fange de fine fisk. Det var nemlig sjovere at fylde vand i "søerne" som var lavet ved at grave hul i sandkassen, og fylde med sorte plastsække. Spande med vand og vandslanger var i brg, og flere af børnene glemte deres fisk, til fordel for al vandpjaskeriet.
Jeg fik taget en masse gode billeder, men desværre gik de tabt. Dog har jeg billede af den sang vi sang, samt nogle fisk vi klippede.


Evaluering af aktiviteten: Jeg syntes alt i alt aktiviteten var spændende at arbejde med. Turen til Fiskeri- og Søfartsmuseet var fantastisk. Alene det at komme lidt ud af de vante rammer, og opleve børnene i andre omgivelser, på opdagelsesrejse, var skønt. De motiverede mig til at ville planlægge flere ture ud af huset. At børnene havde svært ved at koncentrere sig over længere tid med klipning og farvelægning af fisk, var der ikke noget at sige til, ikke mindst alderen taget i betragtning. Det sjoveste ved processen omkring skabelsen af søen til fiskene var ikke så meget at fange fiskene. Det var at fylde vand i søen, og pjaske med vandet. Fiskene nåede at komme i vandet, og blev da også fanget et par gange, men det var helt klart mere processen end målet, at fange fisk, der skabte fokus i børnenes oplevelsesverden. Flere aktiviteter ude af huset, i naturen, det lærte jeg at sætte pris på med aktiviteten. At få børnene ud af de vante rammer, og udforske, udfordre og opdage på egen hånd og i samarbejde med børn og voksne, det er noget der booster børnenes udvikling.

Det skulle bruges:

Børnegruppe på 5 børn i alderen 2½-3 år
2 voksne, en pædagog og mig studerende
2 Christianiacykler og cykelhjelme til alle
Is fra Netto
Rygsække med madpakker og drikkedunke
Kamera
------
Hvidt karton
Hjælpesakse
Farver og tuscher
Skabelon af fisk
Lamineringsmaskine- og papir
------
Metal og magnet
Snor
Bambusgrene
Skovle
Sandkasse man må grave i
Vandslange og spande
Gummistøvler og regntøj
Sorte plastiksække
Godt humør og legelyst!

"Fernisering": Efter vores aktivitet hængte vi plancher op på stuen, i børnehøjde, sådan at forældre og andre børn kunne se fotos fra vores fiske-aktivitet. Der blev fortalt og forklaret en masse, og både børn og voksne fik et indblik i hvor meget vi havde fået ud af vores fordybelse.

Noget at bygge videre på: Min kollega og jeg talte om, at man som en fortsættelse af denne aktivitet kunne have taget børnegruppen med ud at handle frisk fisk. Derefter kunne vi have tilberedt fiskene i børnehaven, og måske grillet dem over bål. Denne aktivitet kunne minde om Fiskeri- og Søfartsmuseets "Fra bund til mund" oplevelse. På den måde fik børnene brugt alle deres sanser til fulde. At føle, se, lugte, røre og til sidst smage. Der er grobund for en videreførelse af fiskeprojektet. Måse for mine egne børn, eller en ny børnegruppe i en fremtidig institution.

Links: 
www.fimus.dk
www.mitvadehav.dk